Efter væggene blev spartlet i det lille værelse gik opdateringen her på siden i stå.
Det betyder ikke at der ikke er sket noget men primært at tiden er blevet brugt meget til undersøgelse af skimmelsvampen, årsagen til denne og udbedring.
Først blev der lavet hul i gulvspånnen for at konstatere at der var 95mm isolering som der ikke var plads til og det dermed var presset godt sammen under gulvet. Dernæst kunne vi konstatere at selve terrændækket også var fugtigt.
Derfor blev der taget kontakt til forsikringen inden der skete mere. Inden jeg fik mere info fra tømmer om pris på udbedring som jeg kunne give til forsikringen havde vi så et stort regnvejr, og kunne så se at det regnede ned fra taget gennem isoleringen og lige ned på det sted hvor skimmelsvampen var, derfor kunne jeg i denne omgang blande forsikringen ude af det, da der er nævnt utætheder i loft i tilstandsrapporten.
Derefter gik arbejdet med at fjerne gulvspånplader og isolering i gang, da det vat væk kunne jeg konstatere at der har været en del fugt under gulvet, da der er store mørke skjolder på terrændækket.
Det næste kapitel blev skrevet da vi ikke var sikker på at fugt kun kom fra taget eller om det også kunne komme nede fra. Samtidig så lød terrændæk meget hult nogle steder.
Vi hamrede hul i hjørnet og kunne så se at der ikke er mere end 4-8 cm terrændæk og der derunder er grus/jord og altså ingen isolering eller klaplag.
Så tiden derefter er blevet brugt på at indhente tilbud på udbedring og snakke med ejerskifteforsikringen, og det er stadig det den venter på.